Guide til salg af lejlighed
Du kan forvente, at et salg af din andelslejlighed tager minimum 3 måneder fra salget sættes i gang, til
overtagelsen kan finde sted.
Læs altid foreningens vedtægt igennem.
Hverken bestyrelsen eller Øens har bemyndigelse eller kompetencer til at rådgive i den enkeltstående
proces, så du kan overveje, om du vil rådføre dig med en ejendomsmægler eller advokat.
Nedenfor er en guide til, hvordan du kommer i gang med et salg og hvordan det afsluttes.
1. Igangsæt salg
Kontakt bestyrelsen abfredenslund@gmail.com og foreningens administrator i ØENS via mail i forhold til dit ønske om salg af din andelslejlighed.
2. Bestil vurderingsrapporter
Som sælger skal du bestille El- og VVS-tjek samt lejlighedsvurdering hos foreningens faste udbyder.
Foreningen benytter CERA, Rådgivende ingeniører og arkitekter, der laver både El- og VVS-tjek samt
lejlighedsvurdering. Kontaktinformationer findes på CERAs hjemmeside: www.andelsvurderinger.dk
Udgiften til vurderingsrapporterne afholdes i sidste ende køber og betales via overdragelsesaftalen.
3. Send vurderingsrapporter til ØENS, bestil nøgleoplysningsskema
Når vurderingsrapporten samt El- og VVS-tjek foreligger i endelig form, skal du som sælger
fremsende dokumenterne til foreningens administrator i ØENS.
Dertil skal du bestille et nøgletalsskema relateret til din lejlighed hos Øens. Det skal sendes til køber
i forbindelse med salget sammen med en række andre dokumenter jf. andelsboligloven.
4. Salgsprocedure m.v.
Salgsprocessen følger foreningens vedtægter §13.
Salgsopstilling
Såfremt lejligheden sælges efter vedtægternes §13 stk. 2 litra B, C eller D, skal udarbejdes en
salgsopstilling, der sættes på opslagstavlen i alle tre opgange. Opslagene skal sidde i tre uger,
hvorefter salget følger foreningens vedtægter §13.
Opslaget i opgangene skal indeholde følgende: Salgsopstilling, herunder pris på lejligheden, pris for
forbedringer og mangler, boligafgift mv. (både månedligt og årligt), kvadratmeter og antal
værelser, dato for opsættelse og indstillingsfrist (3 uger efter opsættelse), kontaktoplysninger ift.
fremvisning og rekvirering af vurderingsrapporter.
Det er også en god ide at skrive på sedlen, at man ved spørgsmål til salgsprocessen skal kontakte
bestyrelsen og ikke sælger.
Indstillinger og udvælgelse af køber
Indstilling og udvælgelse af køber følger foreningens vedtægter §13.
Indstillinger – både interne og eksterne- sker ved at beboeren sender mail med kontaktoplysninger
på den/de pågældende, der indstilles til bestyrelsen på abfredenslund@gmail.com.
5. Selve overdragelsen
Det er bestyrelsen, der kontakter personen, der har købsretten og opretter kontakt mellem køber
og sælger. Det er sælgers ansvar at gøre bestyrelsen opmærksomme på fristen, når den er udløbet.
ØENS kontakter sælger i forhold de oplysninger, der skal bruges for udarbejdelsen af
overdragelsesaftalen. Derefter kan overdragelsesaftalen udarbejdes. Kontakt eventuelt Øens selv.
Overdragelsesaftalen sendes til elektronisk underskrift hos sælger og køber med Nem-ID.
Foreningens bestyrelse skal desuden underskrive og godkende salget.
Sælger er desuden ansvarlig for, at køber modtager en række bilag og oplysninger, der ifølge
gældende lovgivning skal udleveres til køber i forbindelse med overdragelse af en andelslejlighed,
jf. Bekendtgørelse af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
Sælger er ansvarlig for at overdrage nøgler til køber. Der skal udleveres tre nøgler til hoveddør og
lejlighedsdør/postkasse. Har sælger ikke tre nøgler, er det sælgers ansvar at bestille og købe nøgler, således,
at der kan leveres tre af hver.
Såfremt nøglebestillingskort til lejlighedsnøgler stadig haves, overdrages også dette.